|
Bas Design har, efter at have flytte lidt rundt i Randers, valgt at lukke sin forretning i Adelgade. Hos Bas Design sys tøj til kvinder der vil have sin egen stil.
Jeg er oprindeligt uddannet inden for teater og har gennem en årrække arbejdet med kostumer, scenografi og rekvisitter på egnsteatret Vestenvinden i Randers. Senest udviede jeg min uddannelse med beklædningsdesign.
I dag er alt tilladt, og jeg bruger mange former for materiale. Jeg syr i alt fra silke til dyreprint. Så hvis man for eksempel kunne tænke sig en zebrastribet corsage med pinkfarvet for, så kan det lade sig gøre hos mig.
Tit er det stoffet, som lægger op til en ny corsage. Mange har en forventning om, at det stramtsiddende livstykke skal laves i silke og brokade, fordi beklædningsgenstanden nærmest råber på fine stoffer, men sådan behøver det ikke at være. Du kan sagtens få den lavet i lak eller gummi.
Jeg kombinerer også gerne usædvanlige materialer med hinanden, men samtidig holder mine ideer sig til nogle af modens velafprøvede grundregler. Jeg syer blandt andet nogle af mine corsager efter originale mønstre fra London fra 1750'erne.
|
|